Det sidste døgns tid har stået på et lille besøg på sygehuset til observation. En lille del af moderkagen havde revet sig løs, men baby (og hendes mor) har det godt .

Har hygget med skønne kommende mødre i dag. Har mødt dem gennem Facebook. Vi mødes et par timer engang imellem på Ulla T til morgenmad, super hyggeligt.

 

Noget af det vildeste jeg har oplevet som gravid, er den her ubetinget kærlighed til et lille ufødt væsen. Tænk sig, at man kan elske et lille menneske som man aldrig har mødt. Jeg kan blive helt rørt når hun sparker, og vildt bekymret når hun ikke gør. Vi har fået en rutine idet. Jeg skal op flere gange om natten for at tisse, og når jeg er gået i seng igen, så går der 5-10 min, så begynder hun at sparke, ret hyggeligt. Mindre hyggeligt var det, da hun brød rutinen, og jeg ikke havde mærket liv i hvad der føltes som evigheder, men var fra midnat til formiddag. Der måtte vi lige en tur på sygehuset for at blive tjekket. Det var vores andet besøg, første gang var vi på fødegangen da jeg begyndte at bløde, gudskelov var der ingen problemer nogen af gangene. Jeg må sige at jeg er meget imponeret over det sundhedsfaglige personale jeg har mødt på sygehuset. Vi hører til Aalborg Sygehus Nord, og begge gange er vi blevet mødt med forståelse og omsorg, selvom de med garanti har travlt, så har vi aldrig følt os til besvær.

Før jeg blev gravid havde jeg ikke rigtig hørt om alle de gener man kunne få som gravid. Måske er min veninder bare super gode til at være gravide, eller også er de gode til at gemme hvor ondt de har det, synes i hvert fald ikke de har beklaget sig ret meget. Men en af de ting jeg har fundet ud af kan være ret smertefuldt er, vand i kroppen. Holy moly. I starten når andre gravide i min terminsgruppe begyndte at beklage sig over vand i kroppen, kunne jeg bare se til, og glæde mig over at det havde jeg intet problem med. Så kom der i juli måned lige to dage med varmegrader der nærmere sig 30 grader, puf sagde det, og mine hænder og fødder var fyldt med væske, ret smertefuldt. Derefter havde lige lige en weekend her i slut august, også med en god varme, og der blev mine fødder firkantede! Og nu hvor jeg har nået uge 34+ så døjer jeg med konstant vand i hænderne. Eller det tror jeg i hvert fald at det er. Der er nogle kloge damer der har fortalt, at de hvide pletter på håndfladerne indikerer vand i kroppen. Om natten vågner jeg med hænder der gør ekstremt ondt, føler mig lidt som Chandler i det afsnit af venner, hvor han har spillet så meget på en spillemaskine at hans hånd er helt låst fast. “My hand is messed up”. Men det er ret frustrerende at bare det at bøje dem gør ondt. Under 6 uger endnu, med mindre jeg går over tid, så forsvinder generne gudskelov.