Alva har lige ramt 11 uger. 11 uger siden et akut kejsersnit, hvor er det vildt. Hun ligger i liften på sofaen, og en gang imellem giver hun lige et kny fra sig. Moren spiser marcipan og drømmer sig til flad mave og slanke lår. Igen, jeg burde sove når hun sover. Men efter at have hurtiglæst Julia Lahmes “Hvor lagde jeg babyen”, så er der tanker der trænger sig på. Et drøm om at dokumentere så meget som muligt at Alvas liv. Min mor er her ikke mere til at fortælle om min første tid, og jeg må indrømme at jeg ville ønske at jeg kunne læse små ting om min barndom, som Julias søn kan om hans. Det kan jeg ikke, men til gengæld kan jeg give Alva den mulighed.